Ved kvældsmaten skulde familjen ha en dram, det var gammel takst, og Rinaldus var den som skulde skjænke i glassene. Det var ham et høitidelig øieblik han skulde holde karaflen med de store malte roser i sine små hænder. Alles øine vogtet på ham... Maten var den reneste fremmedmat, det var både lefse og sirup og et ægg til hver. Man kunde se at det var jul, for det var atpå kjøpet smør til lefserne. (Jul i Åsen, Stridende liv)

Your Comment Comment Head Icon

Login